torsdag den 24. april 2014

Børnehave start!


Der bliver ikke lavet så mange kreative udfoldelser herhjemme i øjeblikket, Tullepigen er nemlig startet i børnehave her 1 april. Og når man starter i sådan en børnehave, så er man altså bare rigtig rigtig træt, når man kommer hjem om eftermiddagen. Og gider altså ikke være med på alle mors underlige idéer. Nææ nej, en dyne, en sofa og noget barbie, så går det meget bedre.
Heldigvis går indkøringen helt perfekt, hun har fået en småbørnsplads, på en aldersintegreret stue, så vi frygtede lidt at de store børn ville være for meget. Men det tager hun bare med rank ryg, det er helt fantastisk at se. De voksne får krammere, og hun har allerede fundet legekammerater. Se dét varmer jo enhver forælders hjerte!

MEN!!!! Nu skal alt ikke gå op i sentimentalt sludder her! Der skal kreareres!! Vi har en masse spændende indlæg på trapperne, en event til august og en deltagelse i en messe til oktober! Tro lige at vi glæder os. Men vi skal have jeres hjælp! For hvad skal man lave til sådan en kreativ event? Super seje workshop idéer modtages med kyshånd! Og til en messe, uha.... Hvad skal vi have med? Og hvad skal vi lave! Det hele er simpelthen så spændende.
Der er godt nok sket meget siden slut september 2013 hvor Kreativ Med Ungerne blev oprettet på Facebook. Og med alle de bolde vi har i luften, så kommer der til at ske fantastiske ting fremover!

Nu vil jeg sætte mig ned og lave lidt krea kasser klar til weekenden, så de bare lige er til at tage frem og hygge med.

Den ene kasse til weekenden indeholder det her (alle billeder fundet hos CC Hobby)



Og den anden kasse


Så må vi se hvad hun får ud af dem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar