mandag den 2. juni 2014

Så skal vi på tur!


Eller, det skal vi ikke helt endnu. Jeg har en mand der lige nu sidder og sveder over sit speciale, der skal afleveres i denne uge. Så dagene med Tullepigen bliver brugt på legepladser, Amager Strandpark og i mormor og morfars have. Skønt med bedsteforældre i cykel afstand!

MEN! På et tidspunkt bliver det også vores tur, i år går ferien til Jylland, men en knap 3 årig og 4 timer i en bil, kan også være hårdt nok. Så jeg er allerede begyndt at planlægge underholdning. Og har lavet en lille liste over det jeg skal huske.

1: SNACKS! Det lærte jeg da vi fløj til Grækenland sidste år. Man kan aldrig have for mange snacks med. Jeg pakker figenstænger, kiks, frisk frugt, juice, vand, ja... Mere eller mindre alt jeg kan komme i tanke om. Pak det i små pakninger, så børnene ikke ser hele pakken figenstænger, for så er der pludselig ikke flere. 2: LYDBØGER! Jeg skal forbi biblioteket, uden tvivl, og have lånt en masse lydbøger. 3: TABLET! Ja, jeg stikker altså mit barn sin tablet når der skal bruges lidt tid. Der kommer et indlæg på lørdag med gode apps idéer, både til android og IOS. 4: PLANLÆGNING! Vi planlægger turen efter steder vi kan holde pause. Jeg har et barn der ikke kan lide at sidde i sin autostol længere end 30-40 minutter, og så skal vi helst holde pause. Så vi sørger for at køre en rute hvor vi har mulighed for at holde ind, komme ud af bilen og strække benene. 5: UNDERHOLDNING! Jeg laver en masse spil, mapper med underholdning og krea kasser. Alt dette kommer på bloggen de følgende dage. Og så er der ikke andet at sige, end snart god sommerferie til jer alle! Og må i have en dejlig ferie, hvad end i skal lave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar